Tarmbakterier kan være nøglen til fremtidens fedmemedicin
Ny forskning viser, at den rette kombination af bakterier i tarmene spiller en rolle for, om mennesker bliver fede eller slanke. Bakterietransplantationer kan være nøglen til en fedmefri fremtid, siger forsker.
Kristian SjøgrenJournalist
Har du problemer med vægten, kan løsningen være at få gjort noget ved kombinationen af bakterier i dine tarme.
Tarmbakterier ser nemlig ud til at spille en stor rolle for kiloene på sidebenene.
Historien kort
»Det er en historie, som har udfoldet sig over de seneste fem år, hvor der kommer flere og flere beviser på, at sammensætningen af tarmbakterier spiller en altafgørende rolle for udvikling af fedme,« fortæller en af forskerne bag, professor Karsten Kristiansen fra Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
»Vores studie er det seneste resultat i rækken – det næste skridt på vejen mod en dag at kunne afhjælpe fedme ved at ændre på tarmbakteriernes sammensætning,« siger han.
Det nye studie, der er sket i samarbejde med forskere fra Ruijin Hospital, Shanghai Jiao Tong University School of Medicine, BGI-Shenzhen, og National Institute of Nutrition and Seafood Research, Bergen, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
Vigtig viden om bakteriers bidrag til fedme og diabetes
Ifølge Oluf Borbye Pedersen kan det nye forskningsresultat være med til, at vi inden for 10 til 15 år måske kan komme i en position, hvor man kan give mennesker kapsler med sunde bakterier, som kan bidrage til at modvirke overvægt.
Han er professor og forskningsleder hos Lundbeckfondcentret LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, men har ikke deltaget i det nye studie.
Hvis forskningsresultatet holder, kan det åbne op for, at forskerne kan gennemføre behandlingsforsøg, hvor man bruger tarmbakterier mod fedme. (Foto: Shutterstock)
»Det er et grundigt studie, som virkelig er et stort skridt videre i vores forståelse af sammenhængen mellem fedme og sammensætningen af bakterier i tarmene,« siger Oluf Borbye Pedersen.
»Hvis forskningsresultatet holder, har det nogle interessante perspektiver i forhold til at bekæmpe eksempelvis fedme og type 2-diabetes. Hvis man, i den ekstremt komplekse økologi, vi har i tarmene, kan kortlægge og nøjere karakterisere klynger af forskellige bakteriearter, som er gavnlige i forhold til fedme, kan næste skridt være at gennemføre behandlingsforsøg, hvor man bruger dem som næste generation probiotika,« tilføjer han og uddyber:
»Det vil sige, at man kan give dem i kapsler i kombination med sund mad og i kliniske forsøg teste, om den cocktail modvirker udvikling af fedme,« uddyber han.
Ekstremt overvægtige kinesere mangler bakterier i tarmene
I det nye studie har Karsten Kristiansen sammen med de kinesiske samarbejdspartnere lavet en detaljeret analyse af bakteriesammensætningen i tarmene blandt:
I undersøgelsen zoomede forskerne ind på bakterien Bacteroides thetaiotaomicron og fandt, at de svært overvægtige kinesere havde ganske få eller helt manglede denne bakterie i deres tarme. Bakteriearten var til gengæld rigeligt til stede i tarmene blandt de slanke kinesere.
Ligeledes fandt forskerne, at svært overvægtige kinesere havde meget større koncentrationer af aminosyren glutaminsyre (spiller en vigtig rolle som signalstof i hjernen) i blodet end slanke kinesere.
De kinesiske forsøgsdeltagere manglede en tarmbakterie, som var rigeligt til stede i tarmene blandt de slanke kinesere. (Foto: Shutterstock)
Bakterier producerer eller nedbryder glutaminsyre
Sammenhængen mellem tilstedeværelsen af specifikke bakteriearter i tarmene og koncentrationen af glutaminsyre i blodet er ifølge Karsten Kristiansen ny og interessant.
I tarmene lever der mange forskellige bakterier, hvor nogle producerer glutaminsyre, mens andre nedbryder det.
B. thetaiotaomicron hører til gruppen af bakterier, som nedbryder glutaminsyre, og forskerne fandt altså en klar sammenhæng mellem koncentrationen af glutaminsyre i blodet, mængden af B. thetaiotaomicron i tarmene og fedme.
Samtidig har andre studier vist en sammenhæng mellem et højt indtag af glutaminsyre og risiko for fedme.
»Det hele hænger sammen, og spørgsmålet er jo så, hvad der sker, når man ændrer på de forskellige led i kæden,« siger Karsten Kristiansen.
Tarmbakterier gjorde mus tynde
For at undersøge det, udtog forskerne B. thetaiotaomicron fra tarmene blandt de tynde kinesere og transplanterede dem til tarmene på mus, som genetisk var disponeret for at blive fede.
Forsøget viste, at B. thetaiotaomicron fik rodfæste i musenes tarme, og at musene efterfølgende ikke havde problemer med at holde vægten nede.
Samtidig fandt forskerne, at tilstedeværelsen af de glutaminsyretfortærende bakterier i musenes tarme gjorde, at musene ikke havde så meget glutaminsyre i deres blod.
Hvis hypotesen i det nye studie er rigtig, kan det være en af de fremtidige nøgler, der kan anvendes til at forebygge overvægt. (Foto: Shutterstock)
Selvom resultaterne umiddelbart taler for sig selv, er Karsten Kristiansen alligevel forsigtig med at drage for stærke konklusioner.
»Det ser ud, som om, glutaminsyre i blodet kan være fedmefremkaldende, og at sammensætningen af glutaminsyreproducerende og glutaminsyrefortærende bakterier i tarmene hos mennesker har indflydelse på, om folk bliver fede eller ej,« siger Karsten Kristiansen.
»Dog skal man huske på, at det her kun er et korrelationsstudie (se boks), hvor vi ser sammenhængen og ikke kan konkludere for meget om de direkte årsager. Det er også klart, at fravær eller tilstedeværelse af denne ene bakterie ikke er den eneste årsag til fedme, men det er en vigtig brik i puslespillet,« siger han.
Har du problemer med vægten, kan løsningen være at få gjort noget ved kombinationen af bakterier i dine tarme.
Tarmbakterier ser nemlig ud til at spille en stor rolle for kiloene på sidebenene.
Historien kort
- Forskere har fundet en type tarmbakterier, som ser ud til at have en slankende effekt.
- Bakterierne kan muligvis komme i tabletter og virke som fedmemedicin om 10-15 år, tror forsker.
- Fede mus, som transplanteret tarmbakterier fra slanke mennesker, tabte sig.
»Det er en historie, som har udfoldet sig over de seneste fem år, hvor der kommer flere og flere beviser på, at sammensætningen af tarmbakterier spiller en altafgørende rolle for udvikling af fedme,« fortæller en af forskerne bag, professor Karsten Kristiansen fra Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
»Vores studie er det seneste resultat i rækken – det næste skridt på vejen mod en dag at kunne afhjælpe fedme ved at ændre på tarmbakteriernes sammensætning,« siger han.
Det nye studie, der er sket i samarbejde med forskere fra Ruijin Hospital, Shanghai Jiao Tong University School of Medicine, BGI-Shenzhen, og National Institute of Nutrition and Seafood Research, Bergen, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
Vigtig viden om bakteriers bidrag til fedme og diabetes
Ifølge Oluf Borbye Pedersen kan det nye forskningsresultat være med til, at vi inden for 10 til 15 år måske kan komme i en position, hvor man kan give mennesker kapsler med sunde bakterier, som kan bidrage til at modvirke overvægt.
Han er professor og forskningsleder hos Lundbeckfondcentret LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, men har ikke deltaget i det nye studie.
Hvis forskningsresultatet holder, kan det åbne op for, at forskerne kan gennemføre behandlingsforsøg, hvor man bruger tarmbakterier mod fedme. (Foto: Shutterstock)
»Det er et grundigt studie, som virkelig er et stort skridt videre i vores forståelse af sammenhængen mellem fedme og sammensætningen af bakterier i tarmene,« siger Oluf Borbye Pedersen.
»Hvis forskningsresultatet holder, har det nogle interessante perspektiver i forhold til at bekæmpe eksempelvis fedme og type 2-diabetes. Hvis man, i den ekstremt komplekse økologi, vi har i tarmene, kan kortlægge og nøjere karakterisere klynger af forskellige bakteriearter, som er gavnlige i forhold til fedme, kan næste skridt være at gennemføre behandlingsforsøg, hvor man bruger dem som næste generation probiotika,« tilføjer han og uddyber:
»Det vil sige, at man kan give dem i kapsler i kombination med sund mad og i kliniske forsøg teste, om den cocktail modvirker udvikling af fedme,« uddyber han.
Ekstremt overvægtige kinesere mangler bakterier i tarmene
I det nye studie har Karsten Kristiansen sammen med de kinesiske samarbejdspartnere lavet en detaljeret analyse af bakteriesammensætningen i tarmene blandt:
- 72 ekstremt overvægtige kinesere med et BMI (Body Mass Index) på over 35
- 79 slanke kinesere med et BMI på 20
I undersøgelsen zoomede forskerne ind på bakterien Bacteroides thetaiotaomicron og fandt, at de svært overvægtige kinesere havde ganske få eller helt manglede denne bakterie i deres tarme. Bakteriearten var til gengæld rigeligt til stede i tarmene blandt de slanke kinesere.
Ligeledes fandt forskerne, at svært overvægtige kinesere havde meget større koncentrationer af aminosyren glutaminsyre (spiller en vigtig rolle som signalstof i hjernen) i blodet end slanke kinesere.
De kinesiske forsøgsdeltagere manglede en tarmbakterie, som var rigeligt til stede i tarmene blandt de slanke kinesere. (Foto: Shutterstock)
Bakterier producerer eller nedbryder glutaminsyre
Sammenhængen mellem tilstedeværelsen af specifikke bakteriearter i tarmene og koncentrationen af glutaminsyre i blodet er ifølge Karsten Kristiansen ny og interessant.
I tarmene lever der mange forskellige bakterier, hvor nogle producerer glutaminsyre, mens andre nedbryder det.
B. thetaiotaomicron hører til gruppen af bakterier, som nedbryder glutaminsyre, og forskerne fandt altså en klar sammenhæng mellem koncentrationen af glutaminsyre i blodet, mængden af B. thetaiotaomicron i tarmene og fedme.
Samtidig har andre studier vist en sammenhæng mellem et højt indtag af glutaminsyre og risiko for fedme.
»Det hele hænger sammen, og spørgsmålet er jo så, hvad der sker, når man ændrer på de forskellige led i kæden,« siger Karsten Kristiansen.
Tarmbakterier gjorde mus tynde
For at undersøge det, udtog forskerne B. thetaiotaomicron fra tarmene blandt de tynde kinesere og transplanterede dem til tarmene på mus, som genetisk var disponeret for at blive fede.
Forsøget viste, at B. thetaiotaomicron fik rodfæste i musenes tarme, og at musene efterfølgende ikke havde problemer med at holde vægten nede.
Samtidig fandt forskerne, at tilstedeværelsen af de glutaminsyretfortærende bakterier i musenes tarme gjorde, at musene ikke havde så meget glutaminsyre i deres blod.
Hvis hypotesen i det nye studie er rigtig, kan det være en af de fremtidige nøgler, der kan anvendes til at forebygge overvægt. (Foto: Shutterstock)
Selvom resultaterne umiddelbart taler for sig selv, er Karsten Kristiansen alligevel forsigtig med at drage for stærke konklusioner.
»Det ser ud, som om, glutaminsyre i blodet kan være fedmefremkaldende, og at sammensætningen af glutaminsyreproducerende og glutaminsyrefortærende bakterier i tarmene hos mennesker har indflydelse på, om folk bliver fede eller ej,« siger Karsten Kristiansen.
»Dog skal man huske på, at det her kun er et korrelationsstudie (se boks), hvor vi ser sammenhængen og ikke kan konkludere for meget om de direkte årsager. Det er også klart, at fravær eller tilstedeværelse af denne ene bakterie ikke er den eneste årsag til fedme, men det er en vigtig brik i puslespillet,« siger han.
